Autisme er noget, man fødes med.
Det er en fysisk neurologisk anderledeshed. Har man autisme, har man altså en hjerne, der fungerer lidt anderledes.
Man kalder autisme for et gennemgribende handicap. Ordet gennemgribende betyder, at handicappet har betydning i alt, hvad personen med autisme tænker, siger og gør.
Mennesker med autisme er allesammen meget forskellige bortset fra nogle bestemte ting, der gælder for alle mennesker med autisme.
Mennesker, der har autisme, kan ikke lide ændringer, som hvis de fx har en aftale med nogen, der bliver syg og derfor aflyser.
Det kan være svært for en, der har autisme, at slippe forventningerne til det, der var planlagt, og acceptere, hvis det aftalte ikke bliver til noget. Det kan også være rigtig svært for ham eller hende at finde på noget andet at lave.
I dag skal mennesker helst være fleksible og kunne skifte mellem mange forskellige ting. Mennesker med autisme er ikke særligt fleksible og de har svært ved, når tingene ikke er, som de plejer at være. De har brug for grundig forberedelse, og de har brug for, at aftaler bliver holdt – gerne helt ned i detaljen.
For børn med autisme kan det altså godt være svært at lege med andre, og det kan være meget utrygt, hvis der pludselig sker noget, som ikke er planlagt, fordi de ikke bare kan regne ud, hvad der vil ske. Når man ikke kan gætte følelser, opleves andre mennesker som ret uforudsigelige, og verden kan derfor godt være forvirrende for personer med autisme.
Mennesker med autisme beskriver nogle gange sig selv som rumvæsener, der er havnet på en forkert planet. Den oplevelse har de, fordi de har meget svært ved at forstå og sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker og føler. De fleste mennesker kan regne nogenlunde ud, hvad andre tænker og føler. De fleste mennesker kan forestille sig, hvad andre mennesker vil gøre, ud fra hvad, de siger, deres ansigtsudtryk, tonefald og kropsholdning eller bevægelser. Men for mennesker med autisme er det rigtig svært at aflæse, hvad der sker i andre mennesker. På den måde kan man sige, at autisme er at være “blind for andres sind”.
Når man ikke forstår det sociale, forstår man heller ikke sociale hierarkier. Det betyder, at man ikke ved, om der er nogle mennesker, man skal behandle anderledes end andre, fx om man må afbryde sin lærer og rette ham, hvis han siger noget, der ikke er fakta. Mange opfatter det negativt, når man bliver rettet på – det er ikke fordi autister ønsker noget dårligt, når de påpeger en fejl. De er bare mege fokuserede på data og er ofte rigtig dygtige til at huske faktuelle oplysninger.
Mennesker med autisme har typisk problemer med at lægge informationer sammen til helheder, der giver mening; de fokuserer på enkelte ting ad gangen og finder glæde ved detaljen i sig selv. Fordi de fokuserer meget på detaljer, kan de godt have svært ved at forstå sammenhængen mellem to ting. De kan altså have svært ved at forstå det, andre forstår, selvom de har fået præcis de samme informationer. Har man autisme kan man bedst forholde sig til noget, der er håndgribeligt og konkret, og man er ofte utroligt gode til at overholde aftaler og regler.
Nogle mennesker med autisme kan have problemer med ting, der har med sanserne at gøre, fx lyde, lys og lugte. For eksempel kan høje lyde, bestemte dufte eller flimrende lys være svært for dem at klare. Men dette gælder altså ikke for alle, der har autisme.
Mennesker med autisme er ofte:
- Gode til at forstå systemer
- Gode til at specialisere sig
- Gode til at huske
- Ærlige og oprigtige
- Trofaste mod principper, regler, aftaler
Sig det du mener og tænker så direkte, som du kan. Undgå at “pakke noget ind”, for din klassekammerat har meget svært ved at gætte det. Mennesker med autisme opfatter tingene bogstaveligt, så undgå at bruge ironi (sige noget, men faktisk mene det modsatte). Undgå også at bruge ord med overført betydning (sig fx ikke “klap lige hesten”, men sig i stedet “slap af”, og sig ikke “dér jokkede han i spinaten”, men sig i stedet “han kom til at lave en fejl”). Personer med autisme kan godt føle sig udenfor, hvis man taler på den måde, fordi de ikke forstår det.Når du snakker med din kammerat, der har autisme, er det rigtig godt at I taler om noget konkret. Det vil være rigtig fint, at I finder noget som I begge to er interesserede i. Det er ikke så nemt for din kammerat med autisme at tale om fx vejret, der hele tiden skifter. Det er svært for en person med autisme at “small talke”, så mange af de ting man tit siger til andre – fx “Hvordan går det?” eller “Hvad så…?” vil ikke være nemt for en med autisme at snakke ud fra.
Husk at invitere din klassekammerat med autisme med til aktiviteter – også selv om vedkommende måske mange gange siger nej tak og ikke har lyst. Ligesom for alle andre betyder det noget at blive inviteret!
Fortæl din kammerat med autisme, hvis du har nogle bestemte forventninger til ham/hende. De kan ikke selv regne det ud, som de fleste andre tit kan.
Der findes oplæsningsprogrammer, som kan støtte fx i skolearbejdet, og skemaer eller tavler med billeder, der giver et overblik, kan være en stor hjælp. Generelt har mange meget gavn af billeder til at støtte forståelsen. Man kan få forskellige strukturerings-apps til sin telefon, som kan hjælpe i hverdagen. Mange mennesker med autisme kan lære meget af sociale historier. Sociale historier er korte historier med billeder, der beskriver en bestemt situation og hvad personen i situationen tænker og føler. Sådanne sociale historier kan hjælpe mennesker med autisme til bedre at forstå andre, til at lære andre måder at handle på og til fx at blive forberedt på nye ting eller ændringer.
Mange tror, at alle mennesker med autisme er nørder. Det er de bestemt ikke allesammen! Alle mennesker med autisme er forskellige, ligesom det gælder for alle andre.
Der er nogen, der mener, at autister aldrig kigger folk i øjnene – det er ikke rigtigt.
Der er også nogen, der tror, at alle autister er savante (altså, at de har ”overmenneskelige” evner som fx at kunne huske en hel bog efter at have læst den en enkelt gang, kunne regne meget svære regnestykker ud i hovedet, eller andet)
Mennesker med autisme kan have meget svært ved at forstå ting, der bliver sagt i overført betydning, ligesom de har svært ved at forstå meningen med vittigheder og ordsprog.
Smalltalk er en kilde til stor undren for mange med autisme; hvorfor bruger mange mennesker timer på at tale om noget, der ikke har noget egentligt udbytte, ikke skaber nogen værdi, og som ikke har et vigtigt formål?
Når man ikke forstår meningen med at kommunikere udelukkende af sociale årsager, bliver man desværre let marginaliseret og udstødt.
Anna, 14 år
Jeg er ikke så glad for at skulle ting jeg ikke har prøvet før eller som jeg ikke er vant til, derfor finder jeg tit på undskyldninger for ikke at gå til fødselsdag og for ikke at mødes med nogen efter skole og jeg ser heller ikke dem fra min klasse i klubben – mest fordi jeg ikke har overskud. Når jeg kommer hjem har jeg brug for at slappe af, helst i flere timer. Det er sket nogen gange at de andre ikke inviterer mig, det blev jeg ked af. Heldigvis er der mange der godt forstår at jeg mest siger nej, når jeg forklarer at jeg har autisme. Hvis man bliver ved med at invitere føler jeg mig som en del af fællesskabet og som om jeg er accepteret.
I forbindelse med fødselsdag eller legeaftale vil det være en rigtig god ting at lave en fast plan på forhånd, som eleven med autisme kan få. Husk at du ikke kan regne med, at eleven med autisme gør/forstår noget, du ikke har forberedt ham/hende på.På planen kan der fx stå:
Hvem der er inviteret
Hvornår man skal komme, og hvornår man skal gå
Om man skal have noget med – fx en gave til fødselsdag
Hvem eleven med autisme skal sidde ved siden af
Hvad der sker af aktiviteter (gerne i rigtig rækkefølge)
Hvad der serveres
O.l. Så mange detaljer, som du kender – det er med til at gøre eleven tryg ved forløbet og med til at vedkommende kan få en god dag.
Tal direkte til eleven – vær anvisende og konkret. Undgå institueringer, ironi, talemåder og ”følelses-snak”. Giv rum til pauser. Skolen er ofte et stresset sted for børn med autisme. Hvis man sørger for en synlig og tydelig struktur og hjælper barnet med at forstå og blive forberedt på ændringer, kan man nedbringe stressen. Hvis eleven med autisme har ophobet en masse stress, kan det udløse et raserianfald. Her kan det være godt at tale lavt og langsomt for at sænke elevens niveau af stress og ophidselse.
Vær anerkendende og vis tydeligt, at du er opmærksom på eleven. Forsøg at holde niveauet af stress for eleven med autisme så lavt som muligt ved at sørge for mest muligt rolige og strukturerede omgivelser. Hjælp eleven med at bygge venskaber og opbyg en personlig relation til eleven. Man kan bruge billeder til hjælp, hvis eleven med autisme fx skal vælge mellem to ting. Stopur/Æggeur kan bruges til at angive, hvornår en aktivitet begynder og slutter.
Sociale historier kan bruges til at rose og anerkende eleven, så han/hun ved, når vedkommende har gjort noget godt. De kan også bruges til at forberede eleven på forestående aktiviteter eller ændringer, så eleven er tryg ved, hvad der skal ske. Desuden kan sociale historier være en stor hjælp for eleven til at give barnet den sociale information, som de fleste børn opfanger af sig selv, men som børn med autisme ikke afkoder. Når eleven får hjælp til at forstå andres forventninger og tanker, kan han/hun lære nye færdigheder og lære at handle på andre måder.