Når man har Tourettes syndrom har man nogle tics, som man ikke kan styre eller lade være med at have. Tics er bevægelser eller lyde som fx at blinke med øjnene, nikke med hovedet, spjætte med benene eller sige bestemte ord, fløjte eller snøfte. For nogen er det ikke så mange tics og ikke så ofte, de har dem, men for andre fylder de meget i hverdagen.
Nogen kan undertrykke et enkelt tic. Det kan sammenlignes med, at man lader være med at klø i et myggestik, der klør.
Tourettes syndrom er noget, man bliver født med. Man ved ikke helt præcis, hvorfor man får Tourette, men det skyldes en form for forstyrrelse i de signalstoffer, der er i hjernen. Mange med Tourette har færre tics, når de bliver voksne. De bliver bedre til at styre deres tics.
Tics kan undertrykkes i noget tid, men det kræver meget koncentration og store anstrengelser, som f.eks. kan forstyrre i skolen, så det kan være svært at koncentrere sig om opgaver og øvelser. Når man med vilje undertrykker ticene, er det som om ”de spares op”, og når man ikke længere har energi til at holde dem tilbage, kommer de tit igen med større styrke.
Hvis man er stresset, kan det gøre, at man har flere tics, og omvendt kan afslapning hjælpe, så man ikke har så mange tics.
Der er også nogen med Tourette, som får noget medicin, der dæmper ticene.
Børn med Tourette kan ofte være rigtig kreative, og de kan have meget udholdenhed.
Komikeren Uffe Holm er et eksempel på en kreativ og talentfuld person, der har Tourette.
“At man er tosset eller bare er uartig.”
“At man bare kan lade være, hvis man virkelig vil.”
“At det er en dårlig vane, som man skal vænne sig af med.”
Nogen tror desuden, at “mennesker med Tourette ikke er lige så intelligente som andre mennesker.”
Det passer ikke, at have Tourette betyder ikke noget for ens intelligens.
Hvis man har Tourette, er man tit nervøs for, at andre synes, man er underlig, når de ser ens mærkelige bevægelser, eller hører de lyde, man pludselig laver. Det er derfor rigtig godt, hvis man som klassekammerat kan forsøge at se bort fra ticene og i stedet se og acceptere sin kammerat, som den, han eller hun er.
Hvis man har Tourette kan man komme igennem et bestemt forløb, hvor man træner sin evne til at kontrollere sine tics. Her oplæres man i at registrere sine tics og blive god til at mærke eller vide, hvornår de er på vej. Man skal kunne genkende, registrere og beskrive, hvad der sker, både før tic’et kommer og under tic’et.
Man udvælger et tic ad gangen, som man arbejder med. Her handler det så om at finde noget andet, man skal gøre i stedet for tic’et. Ved fx et fingertic, hvor man oplever en ’trang til at klø sig’, kan den alternative handling være at holde hånden knyttet mindst et minut, eller til trangen er væk. Når alternativet til det første tic er grundigt indlært, tager man fat om næste tic.
Der er også mange afslapningsøvelser og muskelafspænding, som kan hjælpe.
Desuden er der nogen med Tourette, der får noget medicin, som gør, at de ikke har så mange tics.
Der er en del børn med Tourette, der også er særligt sensitive. De er således følsomme, har en kortere lunte, end andre, og de behøver forudsigelighed i deres hverdag.
Der er flere børn med Tourette, der har tillægsdiagnoser eller symptomer på f.eks OCD, ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.
Skoleudfordringerne er størst, når eleven har andet end Tourette.
I kan finde mere information om Tourettes syndrom på Dansk Tourette Forenings hjemmeside: www.tourette.dk