Handicap

Børn og unge med udviklingshæmning er på de fleste områder lige som andre børn, og samtidig ved de meget om, hvordan det er at være anderledes. Derfor kan de være gode at tale med om det.

De har tit masser af humor, og man kan derfor have det rigtig sjovt sammen med dem.
Børn og unge med udviklingshæmning er også meget solidariske med andre.

De tænker meget på, hvordan andre har det, og de kan derfor blive rigtig gode venner, som man altid kan regne med.

At være udviklingshæmmet kan være mange ting. Mange tror, at man kun kan opføre sig som et barn, men det er ikke rigtigt.

I gamle dage boede mennesker med udviklingshæmning på anstalter, fordi man troede, at de var farlige. De fleste levede et indespærret liv uden den store kontakt med omverdenen og blev behandlet rigtig dårligt. Heldigvis gør man ikke det i dag!

I dag har en del udviklingshæmmede et arbejde. Nogen bor for sig selv og får noget hjælp til at strukturere hverdagen, mens andre bor i bofællesskaber, hvor der er mennesker, der hjælper dem.

Nogle udviklingshæmmede taler måske uklart, men sørg for at give tid og lytte åbent til, hvad din kammerat siger.
Vær rar, hjælpsom og lav sjov med din kammerat med udviklingshæmning, ligesom du gør med dine andre kammerater.

Mennesker med udviklingshæmning vil selv gerne kaldes for udviklingshæmmede. Tidligere har man brugt ord som ’evnesvag’ eller ’tosset’, men i dag er det både nedsættende og diskriminerende.

Mennesker med udviklingshæmning vil selv gerne kaldes for udviklingshæmmede. Tidligere har man brugt ord som ’evnesvag’ eller ’tosset’, men i dag er det både nedsættende og diskriminerende.

Børn med Tourette kan ofte være rigtig kreative, og de kan have meget udholdenhed.

Komikeren Uffe Holm er et eksempel på en kreativ og talentfuld person, der har Tourette.

“At man er tosset eller bare er uartig.”
“At man bare kan lade være, hvis man virkelig vil.”
“At det er en dårlig vane, som man skal vænne sig af med.”

Nogen tror desuden, at “mennesker med Tourette ikke er lige så intelligente som andre mennesker.”
Det passer ikke, at have Tourette betyder ikke noget for ens intelligens.

Hvis man har Tourette, er man tit nervøs for, at andre synes, man er underlig, når de ser ens mærkelige bevægelser, eller hører de lyde, man pludselig laver. Det er derfor rigtig godt, hvis man som klassekammerat kan forsøge at se bort fra ticene og i stedet se og acceptere sin kammerat, som den, han eller hun er.

Hvis man har Tourette kan man komme igennem et bestemt forløb, hvor man træner sin evne til at kontrollere sine tics. Her oplæres man i at registrere sine tics og blive god til at mærke eller vide, hvornår de er på vej. Man skal kunne genkende, registrere og beskrive, hvad der sker, både før tic’et kommer og under tic’et.

Man udvælger et tic ad gangen, som man arbejder med. Her handler det så om at finde noget andet, man skal gøre i stedet for tic’et. Ved fx et fingertic, hvor man oplever en ’trang til at klø sig’, kan den alternative handling være at holde hånden knyttet mindst et minut, eller til trangen er væk. Når alternativet til det første tic er grundigt indlært, tager man fat om næste tic.

Der er også mange afslapningsøvelser og muskelafspænding, som kan hjælpe.

Desuden er der nogen med Tourette, der får noget medicin, som gør, at de ikke har så mange tics.

Der er en del børn med Tourette, der også er særligt sensitive. De er således følsomme, har en kortere lunte, end andre, og de behøver forudsigelighed i deres hverdag.

Der er flere børn med Tourette, der har tillægsdiagnoser eller symptomer på f.eks OCD, ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Skoleudfordringerne er størst, når eleven har andet end Tourette.

I kan finde mere information om Tourettes syndrom på Dansk Tourette Forenings hjemmeside: www.tourette.dk

Man kan måske være med til at vise, at der er andet og mere end det, som øjet ser. Man kan være med til at afmystificere og nedlægge fordomme om det at have et stærkt synshandicap ved at vise, at der er rigtig meget, man kan klare, også selvom man nogle gange står over for nogle store udfordringer.

Når man ikke kan se, bruger man sine andre sanser mere. På den måde kan det sagtens være sådan, at man bliver bedre til at bruge fx sin følesans og sine ører end så mange andre. Eksempler på dette er musikeren og sangeren Stevie Wonder, som har skabt mange store hits. Fra sportens verden kan man nævne den tidligere paralympiske mester og verdensmester i svømning Christian Bundgaard, ligesom mellemdistanceløberen Mikael Krarup også er et godt eksempel på, at man kan nå langt med et stærkt synshandicap.

Nogen mener, at ”man er meget musikalsk, hvis man ikke kan se”, og at ”man hører bedre end alle andre”.

Selvom det kunne være fedt, hvis det var rigtigt, så er det ikke sådan, at alle der har et synshandicap, bliver professionelle sangere eller musikere. Men der findes bestemt nogen, der er blinde, som bliver meget dygtige sangere eller musikere.

Desuden tror nogen, at “alle blinde går med stok og har en hund”.
Det er ikke alle, der har det, men det kan være en stor hjælp med både hund og stok, når man skal bevæge sig rundt.

Der er også mange, der tror, at ”der er tusindvis af ting, som man ”ikke” kan, hvis man har et synshandicap”…

… Men når man fokuserer på de ting, man kan, så kan rigtig mange ting lykkes, selvom man har et begrænset syn eller slet ikke kan se.

Som en god kammerat kan du være med til at sikre, at klasselokalet er nogenlunde frit for ting, der flyder overalt. Du kan tilbyde kammeraten en arm, så I kan følges, når I skal fra sted til sted.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan undlade for tit at sige til din kammerat, ”at det er også svært”, eller ”det kan du ikke, når du ikke kan se.”

Prøv at være over for en kammerat med et stærkt synshandicap, som du er over for andre.

Elever med et stærkt synshandicap bruger typisk en computer som alle andre. Der er dog den lille detalje, at man tit tilføjer enten et forstørrelsesprogram eller en talesyntese, som kan hjælpe enten ved at forstørre skærmen eller ved at læse op, hvad der står. Forstørrelse kan man bruge, hvis man kan se lidt, og talesyntesen bruger man, hvis man ikke kan se skærmen. Helt blinde elever bruger desuden typisk et notatapparat, som har et display med nåle, som viser eleven teksten i det, man kalder, punktskrift.

Elever som kan se lidt har ofte et tavlekamera ved deres plads, så han eller hun kan følge med på tavlen. Det er altså et kamera, der filmer tavlen, så eleven kigger på billedet af tavlen nede på sin plads, i stedet for at skulle se op på tavlen.

Desuden bruger mange med et stærkt synshandicap en hvid stok til at hjælpe med at finde rundt og også til at vise andre, at man ikke kan se eller ikke kan se ret meget.

App’en ”Ledsageteknik – sådan følges man ad, når den ene har et synshandikap” giver gode råd og introducerer basisteknikker med fotos, så det bliver let at hjælpe. Den er oplagt at bruge for lærere, pædagoger og klassekammerater, og den er gratis.

Da det i 90% af tilfældene er et medfødt handicap har mange med CP oplevet stor modgang. Det gør dem ofte stærke med en optimistisk tilgang til livet. Det kan smitte af på andre og bidrager til at sætte ting i det rigtige perspektiv.

Fordom:
Folk med CP er dårligt begavet, går sjovt og savler.

Men realiteterne er anderledes. Fakta er, at stort set alle med CP er præcis ligeså begavede som deres øvrige klassekammerater, nogle er blot lidt langsommere og kan have utydelig tale. Gangfunktionen kan være meget forskellig fra person til person- lige fra helt normal til el-kørestol. Kun ganske få, der har CP, savler – det er nemlig dem, der har problemer med at sutte, tygge og synke. Det kalder man for dysfagi.

Vær naturlig, hjælpsom og giv dig god tid med din nye kammerat. Da mange med CP på en lang skoledag oplever svær udtrætning, både fysisk og “i hovedet”, kan de ofte have behov for pauser. Det gælder også i sociale sammenhænge.

Giv dem plads og lad være med at presse. Har eleven talevanskeligheder, så vær ekstra tålmodig og lad ham/hende tale ud.

Gangfunktionen kan variere rigtig meget. Nogle med CP har dårlig balance og har behov for at gå med benskinner og bruge stokke. Andre sidder i kørestol, nogle i el-kørestol.

I undervisningen kan der være behov for en it-rygsæk med syntetisk tale og hjælpeprogrammer til f.eks. stavning. Mange med CP er gode til at skrive, men gør det langsomt og kan ofte have god hjælp af talegenkendelse (tænk på, hvordan du ville have det, hvis du f.eks. skulle skrive en fristil kun med lillefingeren).

Nogen med CP bliver meget trætte af at læse, og har derfor behov for oplæsning af tekst via PC.

Ghita Nørby, Bubber, Thomas Blachman er kendte og kreative. Blandt historiens kendte navne er der mange ordblinde. Vi ved, at mange ordblinde er rigtig gode til at tænke i billeder, tænke kreativt og anderledes. Der er derfor mange ordblinde, som har tilført samfundet noget specielt. Fx er en del skuespillere, kunstnere og musikere ordblinde. Og også forfattere, politikere og forskere.

Eksempler er fx Albert Einstein eller Leonardo Da Vinci – begge to havde svært ved at læse og stave, muligvis var de ordblinde, og begge to var videnskabsmænd, der har bidraget med en meget vigtig forskning, der bruges den dag i dag.

I mange år har ordblindhed ikke været et anerkendt handicap. Man har ment, at man var dum eller doven, når man ikke kunne lære at læse og skrive.

I dag ved vi, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre. Elever med ordblindhed er fuldstændig normalt begavede. De er talentfulde, geniale og unikke som alle elever i klassen!

Muligvis lægger du ikke så meget mærke til, at der sidder en elev med ordblindhed i klassen.

Du hjælper din kammerat ved at vise forståelse for, at han/hun har svært ved at læse og skrive og at det er helt ok, at det tager længere tid for ham/hende at komme igennem en tekst.

Bruger din kammerat med ordblindhed nogle hjælpemidler, som fx oplæsningsprogrammer eller et program, der hjælper med at skrive tekster, er det fordi disse it-hjælpemidler er det, som briller er for en, der ikke ser godt. De er nødvendige for, at han/hun kan følge med i undervisningen og det er derfor helt ok, at de bruges – det er ikke fordi eleven vil snyde!

Spørg gerne din kammerat om programmerne – nogle programmer kunne du måske endda selv have glæde af. Kunne det fx ikke være smart at indtale din næste sms besked som lyd i stedet for at skrive den, som du plejer?!

Elever med ordblindhed har tit glæde af at bruge it-hjælpemidler. Hjælpemidlerne er typisk programmer, som eleven med ordblindhed lægger ind på sin computer eller tablet. Programmerne hjælper eleven med ordblindhed med at skrive en tekst, komme med ordforslag eller med at få læst en tekst højt. På den måde kan en elev med ordblindhed nå at følge med i undervisningen og at lave sine lektier, som de andre elever i klassen.

Der er også mange andre hjælpemidler. Fx en håndscanner, som scanner små tekststykker ind og læser dem højt. Det kan være en fordel, når der fx skal læses en matematikopgave højt.

www.ordblindeforeningen.dk
På Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmarks hjemmeside kan du søge mere viden om ordblindhed og foreningsaktiviteter mv.

www.etlivsomordblind.dk
Et liv som ordblind er en hjemmeside som viser, at selvom du er ordblind, kan du stadigvæk godt tage din drømmeuddannelse!
Der er mange veje rundt om din ordblindhed, og du er ikke den eneste med de udfordringer.
På siden kan du også læse om andre ordblinde, og hvordan de har fundet løsninger og nået deres mål.Siden henvender sig til ordblinde og personer med kontakt til ordblinde (forældre og undervisere) for at give et billede og en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være ordblind.

Adgang for alle
Der er mange hjælpemidler for ordblinde og folk med læseproblemer.
Selv om man ikke har fået en IT-rygsæk eller har råd til at købe nogle af programmerne selv, findes der gratis løsninger derude til oplæsning på PC og Mac.
Adgang for alle er et program lavet af Digitaliseringsstyrelsen, og det er helt gratis!

Det virker ved, at man markerer teksten og klikker på afspil-knappen i Adgang for alle. Herefter får man læst teksten op.
Det eneste krav er altså, at man har en internetforbindelse.

Når man har installerer adgang for alle’s fjernbetjening på sin PC eller Mac, får man også en genvej til Adgang for alle på Skrivebordet.

For at åbne Adgang for alle skal man bare dobbeltklikke på genvejsknappen og Adgang for alle åbnes.

www.ordtavlen.dk
På Ordtavlen.dk kan du finde viden om alle de hjælpemidler, du som ordblind, forælder eller lærer kan bruge i skolen eller fritiden.

Hvordan kan du få læst tekster op eller få din smartphone til at skrive for dig?
Alt det og meget mere kan du finde på Ordtavlen.

Fodboldspilleren David Beckham har OCD. Hans OCD går blandt andet på, at alt omkring ham skal være rent, for at han kan slappe af, og at ting skal stå i par. Altså hvis der står en bog på en hylde, skal han enten finde en mere, så der står to, eller også skal den fjernes.

“At man bare kan lade være, hvis man virkelig vil.”

Fakta: Når man har OCD, har tankerne fået så meget magt, at det for de fleste kræver meget hjælp og støtte fra fx en psykolog, når man skal ”overvinde” OCD-tankerne. Hvis man tror (tvangstanke), at nogen vil dø, hvis man fx ikke vasker hænder, så kan man jo ikke bare lade være med at gøre det… Man er derfor nødt til at ændre den måde, man tænker på.

Hvis din klassekammerat har fået OCD, kan det være rart for ham eller hende, at du behandler ham/hende meget, som du plejer.

Når man har OCD kan det komme til at betyde, at man går meget for sig selv. Du kan være en god kammerat ved at være opmærksom på, om din kammerat med OCD går meget alene rundt og spørge til, om han eller hun har det bedst sådan, eller gerne vil være med til noget sammen med dig.

For mange med OCD kan det godt være svært at være sammen med mange mennesker og at være på nye steder. Hvis din kammerat har det sådan, kan du fx prøve at spørge, om der er noget, du kan gøre, som kan støtte dem, eller om der er noget, de helst ikke vil have, at du gør.

Hvis man lider af OCD, kan man prøve kognitiv adfærdsterapi, hvor man får støtte til at komme til at tænke på nogle andre måder.

Mindfulness og afspændingsøvelser kan også hjælpe mange med OCD.

Der er nogen med OCD, der kan blive hjulpet ved at få noget medicin.

Ved at have en elev med muskelsvind i klassen, kan der blive en større forståelse for anderledeshed. Jo mere kendskab elever, forældre og lærere får til elever, der har en funktionsnedsættelse, jo mindre mystisk bliver det. Så kan man i stedet fokusere på de kvaliteter, vi alle sammen har.

Flere børn og unge med muskelsvind fortæller, at både kammerater og lærere sommetider tror, at de er sure, men det er de som regel ikke – de er bare trætte.

Nogle tror også, at man dør af muskelsvind, men der findes mange forskellige former for muskelsvind. De former for muskelsvind, som man for 20 år siden døde af, kan man i dag få hjælp til at leve med.

Husk på, at når man går usikkert, så falder man lettere, og derfor venter mange elever med muskelsvind med at gå ud af lokalet til vennerne er ude af døren, for ikke at blive væltet i mylderet. Hvis man sidder i en el-kørestol, kan man ikke altid komme ind ad den samme indgang som klassekammerater til fx hallen. Spørg din klassekammerat, om I skal følges – alle kan lide at have en at følges med.

Vær over for din klassekammerat med muskelsvind, som du er over for andre, og tal, som du plejer – det er rarest ikke at føle sig anderledes.

Vil du vide mere kan de se på medlemsforeningen Muskelsvindfondens hjemmeside: www.muskelsvindfonden.dk

Her står der en masse om forældregrupper, sommerlejre, klubdage, spejderture, Cirkus Summarum og meget andet.

Det er ikke kun voksne, der kan få gigt. Børn rammes også af gigt. Selvom man ikke kan se det, betyder det ikke, at der ikke er noget i vejen.

Du kan hjælpe din klassekammerat med gigt ved at være rar og hjælpsom, som du er over for andre. Det vil fx være en god hjælp, hvis du tilbyder din kammerat at bære tunge ting. Det er også vigtigt at huske at invitere din kammerat til aktiviteter, ture og andet, selvom han eller hun måske flere gange siger nej. Det svinger, hvordan smerterne er, så det kan være, at han eller hun kan deltage i noget af aktiviteten eller turen, holde en pause og så måske være med igen. Det betyder meget at være med, også selvom man ikke kan være med til det hele.

Ligesom det er vigtigt med alle dine andre venner, så lad vær med at drille. Det kan være ekstra svært at blive drillet, når man også har meget ondt.

Tro på at din klassekammerat rent faktisk har ondt. Det er ikke bare noget, de siger. Når man har ondt, er det rigtig rart, at andre forstår det og ikke tvivler på, om det passer.

For at gøre hverdagen nemmere for din klassekammerat med gigt har han eller hun måske et bord, som man kan hæve og sænke, en speciel stol, og måske en bærbar computer, der ikke er så tung. Det kan også være, de har 2 sæt bøger (1 sæt til derhjemme og 1 sæt til på skolen, så man ikke skal bære så meget til og fra skole).

Med gigt kan man have svært ved at være i samme stilling for lang tid, så din klassekammerat kan til tider have behov for at gå, stå eller endda ligge ned i undervisningen. Det er ikke fordi, de er dovne eller ikke kan sidde stille, men fordi de har ondt og får ondt af at sidde i samme stilling for lang tid.

Hvis du har en klassekammerat med fibromyalgi, kan du blive rigtig god til at finde ud af, hvordan andre har det og øve dig i at gøre tingene på en måde, så alle kan være med.

Du kan også blive rigtig god tid at skifte mellem, hvordan man gør tingene. Nogle dage kan man være vilde eller høre høj musik, og andre dage kan det være godt at finde et roligt og stille hjørne.

Hvis skolen laver et særligt rum, hvor fx skolekammeraten kan flyde i en Fat Boy eller en sofa, kan det være at hele gruppen kan få lov til at komme med ind og flyde, mens man arbejder.

Fordom: fibromyalgi er bare noget, man forestiller sig, eller måske noget man finder på for at få opmærksomhed eller få lov til noget, de andre ikke må.

Fordom: Når man godt kan deltage i idræt/høre høj musik/feste hele natten osv nogle gange er det et bevis på, at man ikke fejler noget.

Fakta: Fibromyalgi skifter meget fra dag til dag og endda fra time til time, og man kan ikke se på folk, hvor mange kræfter, det koster at deltage i de forskellige ting, så nogle dage kan man godt, og andre dage kan man ikke.

Det kan skifte meget fra dag til dag og fra time til time, hvordan din klassekammerat har det. Det er vigtigt at give plads til, at din klassekammerat med fibromyalgi gør tingene på en anden måde, fx skriver på computer i stedet for i hånden, sidder uroligt, sidder på en anden stol, har solbriller på indenfor, eller måske har musik i ørene. Det er dejligt, når alle kan være med til en aktivitet, men nogle gange kan det være din klassekammerat med fibromyalgi har brug for en pause.

For at gøre hverdagen nemmere for din klassekammerat med fibromyalgi bruger de måske en computer i stedet for at skrive i hånden, eller har en eller flere stole. De går måske rundt med ørepropper eller har noget stille musik i ørerne, når de arbejder. Hvis det er øjnene, som driller, går man måske med solbriller indenfor. Det kan være en hjælp med en computer, der kan læse teksten højt, og hvor man kan ændre farverne på skærmen. Forlænget forberedelsestid til eksamen og lignende kan være vigtigt.

Hvis den fibromyalgiramte er meget følsom over for støj, kan ørepropper hjælpe, og det kan også hjælpe, hvis man fx må sidde med lidt stille musik i ørene, når man læser.

Hvis øjnene driller kan solbriller hjælpe, og hvis hvidt papir skærer i øjnene, kan man lægge et stykke farvet plastik, fx en blå eller gul plastiklomme henover. Det kan også være en hjælpe med en computer der kan læse teksten højt og hvor man kan ændre farverne.

En computer kan også være god, hvis man har svært ved at skrive i hånden, og man kan evt. bruge programmet Dictus til en ekstra hjælp.

Det kan være en hjælp med et ekstra sæt skolebøger i skolen, så skoletasken ikke bliver for tung.

Hvis hukommelsen driller, kan post-it sedler være en hjælp, og det kan være en fordel at optage vigtige beskeder og lignende.

Forlænget forberedelsestid til eksamen og lignende kan være nødvendigt for nogen.

Det er vigtigt med en god stol i skolen og helst også mulighed for at skifte stol og måske tage en pause fx i en Fat Boy.

Fordi mange med fibromyalgi oplever at blive mødt med mistro er det ekstra vigtigt at vise anerkendelse og forståelse.

Tag gerne kontakt med Dansk Fibromyalgi-Forening for at få konkrete råd i forhold til den enkelte elev.