Døvhed
Når man lider af døvhed, betyder det, at man slet ikke kan høre eller har så stort et høretab, at man ikke er i stand til at følge talesprog. Nogle døve har noget som bliver kaldt en ‘Cochlear implant’ (CI). Det er et elektronisk apparat, der overtager ørets rolle. Så det gør at et barn med det apparat og med den rette støtte har mulighed for at lære at tale.
Hvis du har en klassekammerat, som er døv, får du viden om et unikt sprog, nemlig dansk tegnsprog, som du forhåbentlig hurtigt vil lære for at kunne lege med din kammerat. På den måde lærer du et helt nyt sprog, som der ikke er mange andre, der kender. Det er da lidt sejt!
Mennesker, der ikke kan høre, bruger ofte deres øjne meget til at få information, så de kan være rigtig gode til at se detaljer og få øje på noget, som andre måske ikke er opmærksomme på.Med en døv klassekammerat vil du kunne lære at lege med meget brug af kropsprog og ansigtsudtryk, og du kan også lære ikke være så nervøs for at gøre noget anderledes.
Dit klasseværelse vil også være tilpasset din døve kammerat, så i stedet for at sidde på rad og række, vil I sidde sådan, at I alle kan se hinanden.
Du kan som klassekammerat lære dansk tegnsprog og tale med din døve kammerat, så I kan have det sjovt sammen. I kan lege med sprog, og sammenligne forskelle og ligheder i, hvordan I kommunikerer på hhv. dansk talesprog og dansk tegnsprog. Du kan også tage med din kammerat på sjove og spændende arrangementer for døve børn og deres kammerater. Det kan f.eks. være et tegnsprogskursus, en weekendtur med sprogleg og nordiske børnelejre som Danske Døves Ungdomsforbund arrangerer i samarbejde med Island, Finland, Norge og Sverige.
Har du en klassekammerat, der har cochlear implant, kan du lære mere om, hvordan man bedst taler med en, der har høretab. For eksempel er det vigtigt at have øjenkontakt, så din kammerat kan mundaflæse dig, og det er en stor hjælp at sørge for, at vennerne ikke taler i munden på hinanden. Hvis din kammerat har cochlear implant er det en rigtig god idé, hvis I bruger tid på at ”lege med lyde”. I kan for eksempel spille musik sammen, da din kammerat så har mulighed for at kunne udvikle sin sans for lyd.
Det er vigtigt at tale klart og tydeligt – og ikke for hurtigt. Prøv også at undgå baggrundsstøj så meget som det er muligt, når I taler sammen. Hold øjenkontakt og sørg for, at din kammerat kan se din mund, så det er muligt for ham/hende at mundaflæse.
Tegnsprog er rigtig vigtigt, hvis I har et døvt barn på skolen. Det er vigtigt at huske på, at det er tegnsproget, der er ”barnets sprog”, og det har således meget stor betydning for barnets både faglige og sociale udvikling, at barnet har gode kommunikationsmuligheder i skolen. Hvis undervisningen foregår med en lærer, der ikke kan dansk tegnsprog, er det derfor vigtigt, at en tegnsprogstolk kommer ind i klassen.
Hvis en elev har høretab, bruger han/hun meget af sin energi på at høre, og kan derfor have mindre energi til at forstå, hvad der bliver sagt og til at huske det efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at børn med høretab får adgang til den bedst mulige lyd i undervisningen. Blandt andet kan der bruges teknologiske hjælpemidler til at få en ”ren lyd”, og desuden er en god akustik i lokalet afgørende for et godt lyttemiljø. Forskning viser, at der er mindre støj i lokaler, hvor der er en god akustik. En god akustik er dermed til glæde for både voksne og børn – uanset om man har normal hørelse, eller man har et høretab.
Der er nogen, der tror, at hvis man ikke kan høre, kan man ikke følge ligeså godt med som andre, men ofte er døve på forkant med opfindelser og brug af visuel teknologi. Faktisk er manden, der er bedre kendt som ”en af Internettets fædre”, Vint Cerf, døv.Og hvor ville vi være uden opfinderen af lyspæren, Thomas Edison? Edison var også døv, og han mente, at døvheden ”var til stor gavn for ham”, fordi det gjorde det muligt for ham at fokusere på sit arbejde uden forstyrrelser fra alle de lyde, der er i verden.
Som leder, lærer eller pædagog kan du sørge for et tegnsprogskursus for alle på skolen, som på en sjov måde vil give jer mere viden om dansk tegnsprog, tegnsprogsmiljø og minoritetskultur. Samtidig fremhæver du også herved, at dansk tegnsprog er en lettilgængelig kommunikationsmulighed for dem, der ønsker det.Ved at ansætte mennesker med høretab eller døve i en funktion som fx lærer, leder, kantinepersonale, pædagog, medhjælper eller andet, giver du døve elever en fantastisk mulighed for at have en at identificere sig med, så han eller hun ikke føler sig så anderledes.
Diabetes
Diabetes, som før blev kaldt “sukkersyge”, er en sygdom der gør, at personen med diabetes ikke kan regulere sit eget blodsukker.
Blodsukkeret er tallet, der angiver hvor meget sukker, der flyder rundt i blodbanerne, som er klar til at blive transporteret videre til musklerne og hjernen, hvor det skal bruges som ”energi”.
For at kunne regulere hvor meget sukker, man har i blodet, er man som menneske med diabetes nødt til at tilføre kroppen stoffet insulin. Mennesker, der ikke har diabetes, producerer selv insulin i bugspytkirtlen, men men et menneske med diabetes er nødt til at få insulin ind i kroppen ved injektioner (det sprøjtes ind i kroppen med en ”tynd nål”). Hvor meget insulin er forskelligt fra person til person.
Blodsukkeret bliver påvirket af stort set alt vi gør, og forskellige mennesker med diabetes reagerer forskelligt.
Derfor er det vigtigt at vide, at diabetes som sygdom stort set er ligeså individuel, som vi er som personer.
En person med diabetes er nødt til at planlægge sin dag med hensyn til aktiviteter og måltider.
At være god til at planlægge og organisere kan være en stor styrke i mange andre sammenhænge.
Det bedste, man kan gøre som kammerat, er at lægge mærke til, hvordan personen opfører sig.Hvis personen får lavt blodsukker, har han/hun brug for at indtage sukker.
Det er dog ikke altid at personen med diabetes selv mærker dette, og derfor kan han/hun pludseligt begynde at opføre sig underligt, eller i værste tilfælde besvime eller få krampe.
Er du i tvivl, om din kammerat har det godt, kan du altid spørge dem, om de vil måle deres blodsukker.
Reglen er: Er blodsukkeret under 4, er det vigtigt at få sukker.
Har man diabetes er det vigtigt hele tiden at have styr på sit blodsukker, og derfor er et meget vigtigt hjælpemiddel, når man har diabetes, en blodsukkermåler.
Der findes forskellige blodsukkermålere, men det gælder for dem alle, at de bruger nogle teststrimler. Man sætter teststrimlen ind i blodsukkermåleren og suger herefter en lille dråbe blod ind i teststrimlen. I løbet af få sekunder kan man så se, hvad ens blodsukker ligger på. Blodet til stiksen kommer normalt fra et lille prik, man giver sig selv på siden af fingeren med en fingerprikker.
Alle med diabetes 1 skal tage insulin, fordi deres krop ikke længere producerer det selv. Insulinen er det stof, der får sukker fra blodet ud til musklerne og som hjælper med at regulere blodsukkeret.
Insulinen kan man få ind i kroppen ved at stikke sig med en insulinpen.
Der er i dag også mange, der har fået en insulinpumpe. Ideen med en insulinpumpe er, at den frigiver insulin nogenlunde på samme måde som en normal og rask bugspytkirtel.
Insulinen pumpes gennem en tynd slange, og kommer ind i kroppen gennem en lille nål eller måske via det, man kalder et kateter. Pumpen giver kroppen en lille mængde insulin døgnet rundt.
Man kan indstille pumpen til at afgive forskellige mængder af insulin fra time til time. Når man skal spise kan man tilføje ekstra insulin med pumpen.
Man har altså selv ansvaret for at styre, hvor meget insulin, pumpen skal give.
Man møder ofte mennesker, der tror, at man med diabetes slet ikke kan tåle sukker.
Dette er en fejltagelse. Forskellen for personen med diabetes er, at de bliver nødt til at tage insulin for at kunne optage dette sukker i blodet. Derfor kan man godt spise sukker – Og det kræver så, at man tager den mængde insulin, der passer til.
Der er mange med diabetes, der vænner sig til at spise og drikke Light-produkter, fordi de indeholder sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret. Derfor kræver de mindre insulin eller slet ikke noget, og det kan gøre det lettere at holde kontrol med blodsukkeret.
Diabetes er en sygdom, der kan skabe forskellige problemer i dagligdagen. De fleste kan dog dyrke sport, tage til fest, være længe vågen osv. dette kræver dog ofte lidt ekstra planlægning.
Nogle erfaringer bliver den enkelte nødt til at gøre sig selv. Hvordan blodsukkeret fx. reagerer efter en hård dag på fodboldbanen kan veksle meget fra person til person. Derfor er det en vigtig pointe, at man måler sit blodsukker løbende. Det kan godt være super irriterende hele tiden at skulle have sin måler med sig, men man kan i dag få målere, der er så små, at de sagtens kan ligge i en lomme eller taske – og det gør bare livet og hverdagen nemmere at overskue, når man har styr på sit blodsukker.
Blødere
Blødersygdom er en sjælden sygdom, og som oftest vil du slet ikke kunne se eller mærke, at din klassekammerat fejler noget.Der kan dog være visse hensyn, man skal tage.
Der findes flere former for blødersygdomme. De mest udbredte erhæmofili A og B,von Willebrands sygdomog immun trombocytopeni, der i daglig tale blot kaldes ITP. Fælles for alle blødersygdommene er, at bløderen kan have blødningsproblemer, fordi blodet har svært ved at størkne. Blødninger kan ramme i led og muskler og i værste tilfælde i indre organer. Sker det, skal bløderen have behandling med det samme. Blødningerne kan være meget smertefulde. De forskellige blødersygdomme vil i dagligdagen kunne vise sig ved fx næseblod, store blå mærker, blødninger fra småsår og rifter og måske kraftige og langvarige menstruationer.
Blødersygdommen hæmofili er en medfødt og kronisk sygdom. Hæmofili skyldes mangel på faktor i blodet. Faktorer – ellerkoagulationsfaktorer- er de proteiner, der får blodet til at størkne. Når der mangler faktor i blodet, betyder det, at blodet ikke størkner på normal vis. Dette betyder altså, at blødninger ikke stopper af sig selv, som det gør for andre, når man fx har stukket sig på noget skarpt eller har skrabet knæet på asfalten.
De mennesker, der har den alvorligste form for hæmofili, tager noget faktormedicin der skal hjælpe med til at undgå voldsomme blødninger. Medicinen skal sprøjtes direkte ind i en blodåre.
Von Willebrands sygdom er også medfødt og arvelig og skyldes, at man enten har for lidt – eller slet intet – af den størkningsfaktor, som hedder von Willebrand-faktor. Når der er noget galt med von Willebrand-faktoren, tager det længere tid for en blødning at standse. Nogle blødere med von Willebrands sygdom tager forebyggende behandling, enten i pilleform, med en næsespray eller en sprøjte.
Der kan til tider være mange hospitalsbesøg, når man har en blødersygdom. Det kan gøres til en hyggelig dag, hvor man har tid sammen med sine forældre og måske bliver hygget lidt ekstra om.
Når man har en blødning, er det vigtigt ikke at bevæge sig alt for meget. Engang imellem er der derfor lagt op til sofahygge og PlayStation i stor stil – hele eftermiddagen!!
Mange blødere har prøvet at have rigtig ondt. Derfor er de som regel også rigtig gode til at trøste og hjælpe, når der er andre, der kommer til skade.
Bløderen er rigtig god til at være opmærksom på sin egen krop, og hvad han/hun skal passe på. Man lærer også, at blod ikke er noget, man behøver være bange for. Det er noget, vi alle har.
Du kan være en god kammerat ved at være, som du er over for dine andre kammerater, så din kammerat med angst ikke føler sig forkert eller udelukket fra fællesskabet. Du kan spørge og være en god lytter, hvis din kammerat med angst har lyst til at fortælle om det.
Bløderbørn skal bruge almindeligt beskyttelsesudstyr, fx cykelhjelm, når man cykler, og knæ- og albuebeskyttere, når man står på rulleskøjter eller lignende.
En af de gængse forestillinger om blødere er, at hvis de først får en rift, så er blodet umuligt at stoppe.Det er ikke helt rigtigt.Blødere lever stort set som alle andre – vel og mærke hvis de er under behandling. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at tage visse hensyn.
Næseblod og blødninger fra småsår og rifter har hos blødere sværere ved at stoppe. Det skal der selvfølgelig tages hånd om. Det egentlige problem hos blødere opstår dog, når der opstår blødninger i led, muskler eller indre organer. Her kan en blødning være livstruende – og kræver derfor behandling med det samme.
Nogle blødersygdomme medfører, at bløderne meget let får blå mærker eller små røde prikker i huden, kaldet petekkier. De blå mærker og petekkierne kan se voldsomme ud, og nogle vil måske tro, at bløderen har været udsat for slag, fald eller spark. Men blødere får ret let blå mærker, der kan se voldsomme ud – helt uden at de har lavet noget særligt.
Mange tror, at blødersygdomme kun rammer drenge og mænd.Det er ikke helt rigtigt.Hæmofili rammer ofte drenge/mænd hårdest, men piger/kvinder kan også have blødningsproblemer. Nogle piger og kvinder har fx meget kraftige og langvarige menstruationer. Blødersygdommene ITP og von Willebrands sygdom rammer begge køn.
Lyt til bløderen selv og den nærmeste familie. De kender sygdommen og ved, hvordan den behandles og hvilke hensyn, der er nødvendige at tage. De er derfor de virkelige eksperter, når det handler om at leve et godt liv med blødersygdom.
Har du brug for mere viden om blødersygdomme, kan du altid finde mere information hos Danmarks Bløderforening på www.bloderforeningen.dk eller telefon 33 14 55 05.
Danmarks Bløderforening har udgivet en række informationsmateriale om livet med blødersygdomme, og du kan altid finde råd og vejledning i foreningen.
Alex på 15 år har hæmofili A i svær grad og fortæller: ”Til daglig tænker jeg ikke så meget over, at jeg har hæmofili. Jeg har det fint og synes, at jeg på de fleste måder kan leve et liv ligesom alle andre på min alder.Mine kammerater ved godt, at jeg har en blødersygdom. Jeg går på efterskole, og der startede jeg med at fortælle alle om sygdommen første dag, så de ved, hvad den går ud på. Det har jeg kun fået positive reaktioner på. Nogen har også set mig tage medicin. Jeg synes, at de andre er gode til at tage hensyn og passe på mig. Hvis jeg fx slår mig, er de der altid for at hjælpe.”
Blødersygdom er en ”skjult” sygdom. Ofte vil du ikke kunne se eller mærke, at barnet har en blødersygdom. Gør derfor sygdommen til noget alment, så bløderbarnet ikke føler sig anderledes. Vi har jo alle vores problemer og udfordringer. Blødere kan som udgangspunkt deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.
Spørg forælderen til bløderbarnet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvis du er utryg ved situationen – fx ved at skulle have bløderbarnet med hjem til en legeaftale – så spørg forældrene, der kan hjælpe med information om, hvad der skal til for, at du og dit barn kan føle jer trygge ved situationen.
Tal åbent om blødersygdom – også med børnene. Børn har en god fantasi og kan forestille sig rigtig mange uhyggelige ting, så du kan hjælpe dit barn med at afdramatisere situationen, så dit barn bedre kan forholde sig til sin klassekammerat med en blødersygdom.
Blødersygdom er en ”skjult” sygdom. Ofte vil du ikke kunne se eller mærke, at barnet har en sygdom. Gør derfor sygdommen til noget alment, så bløderbarnet ikke føler sig anderledes. Vi har jo alle vores problemer og udfordringer. Blødere kan som udgangspunkt deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på bløderen og tage visse hensyn. Hvis bløderen slår sig eller falder, skal man være særlig opmærksom. Lyt altid til bløderen selv. Bløderen er ekspert i egen krop og egen sygdom, og selvom du måske ikke kan se blødningen (endnu), kan den måske godt mærkes.
Spørg forælderen til bløderbarnet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det kan fx være om hensyn eller opmærksomhedspunkter i forbindelse med en klasseudflugt eller lignende.
Tal med eleverne om blødersygdommen – hvad er det, og hvordan kan de hjælpe. Børn har en god fantasi og kan forestille sig rigtig mange uhyggelige ting, så det er vigtigt at afdramatisere sygdommen, så klassekammeraterne bede kan forholde sig til eleven med en blødersygdom.
Vær opmærksom på ikke at udstille eleven med blødersygdommen som værende anderledes. Langt hen ad vejen kan eleven nemlig indgå i fællesskabet som alle andre. Tal åbent om sygdom i klassen, og spørg også ind til de andre børns forskellige ”skavanker” – det kan være dårligt syn, allergi eller noget helt tredje. Tal om løsninger på skavankerne – hvis man har dårligt syn, kan man få briller. Hvis man har blødersygdom, kan man få medicin. Sørg for, at sygdom er noget, alle eleverne er fælles om eller fælles om at have et kendskab til. På den måde løftes sygdom fra et være et kendetegn ved én elev til at være noget, alle kender til.
Bevægelseshandicap
Et bevægelseshandicap kan være noget, man er født med, eller det kan være noget, man har fået på grund af fx en sygdom eller en ulykke. Har man et bevægelseshandicap, kan man have svært ved – eller kan måske slet ikke – bruge sine arme, hænder og ben. Det kan betyde, at kroppen ser lidt anderledes ud, og at man bevæger sig på en anderledes måde – eller måske slet ikke kan bevæge sig.
Selvom man har et bevægelseshandicap, måske bruger hjælpemidler og i nogle tilfælde kan have svært ved at tale, så er man ikke nødvendigvis mindre intelligent end andre.
Det er en udfordring at leve med et bevægelseshandicap, men i mange tilfælde kan dette betyde, at man bliver meget bevidst om sig selv og bliver god til at klare sig i forskellige sammenhænge. Det kan fx give en stærk vilje og en udholdenhed, der er en stor styrke i rigtig mange situationen
Har man et bevægelseshandicap ønsker man, ligesom alle andre, at være en del af fællesskabet – både i timerne, i frikvartererne og i fritiden. Eleven, som har et handicap, er en elev – præcis som dig selv – med alle de tanker, drømme og ambitioner, som de fleste børn og unge har. Du skal endelig tale med din kammerat på samme måde, som du taler med dine andre kammerater. Og du skal ikke være bange for at spørge til din kammerats handicap.
Et bevægelseshandicap betyder for mange, at man bruger hjælpemidler, for at klare mest muligt selv. Hjælpemidler kan for eksempel være:
- Kropshjælpemidler, der kan være et korset, som fx holder ryggen på plads, eller det kan være skinner på ben, arme og hænder.
- Stokke/gangstativ bruges af mange personer, som har svært ved at gå eller holde balancen.
- Manuel kørestol (der drives frem med armkræft)
- Elektrisk kørestol (der typisk drives frem og styres med et joystick)
- El-scooter er lille køretøj, som bruges i situationer, hvor andre måske går (også indendørs), cykler eller tager bussen.
- Handicapbiler er specielt indrettede biler, der har lift og har plads til kørestol og andre hjælpemidler.
- Personlige hjælpere der fx hjælper med praktisk ting i timerne: løft af bøger, montering af skrivegrej og computer, men fx også kan hjælpe til toiletbesøg.
- Andre hjælpemidler kan være særligt styregrej til computeren, særlige skriveredskaber, spiseredskaber og meget mere.
En fordom om mennesker med bevægelseshandicap er, at nogen tror, mennesker med bevægelseshandicap er anderledes begavede end andre uden handicap. Dette er ikke rigtigt. Selvom man har et bevægelseshandicap, bruger hjælpemidler og i nogle tilfælde kan have svært ved at tale, er man ikke mindre intelligent end andre.
Nogen tror, at børn med handicap ikke kan være med til at lege eller deltage i det sociale fællesskab. Det passer ikke. Der er mange måder, man kan deltage på, fx ved, at hjælpemidlet er en del af legen, eller man finder på helt andre og nye lege sammen med sine kammerater.
En person med bevægelseshandicap, som sidder i elektrisk kørestol, har gået hele vejen igennem folkeskolen og husker det som en rigtig god tid. Han har hele vejen igennem været med til både idrætstimer, boglige fag og fritidsliv – både i og uden for skolen. I de fleste situationer har man kunnet finde løsninger, hvor han kunne deltage på lige fod med de øvrige kammerater.
Forældrene skal huske på, at det barn, som har et handicap og dennes familie, er en familie som dem selv. Det vigtigste er derfor, at man møder dem med åbenhed og nysgerrighed og sammen finder løsninger i de enkelte situationer.
Som lærer skal man søge viden i forhold til handicap og det enkelte barn. Denne viden kan fx indhentes i kommunerne og i handicaporganisationerne samt i andre vidensfora. Vær desuden åben og lydhør over for familiens erfaringer. De har en vigtig ekspertviden om deres barn. Man skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og være klar over, at ikke to børn er ens – heller ikke selvom man ”på papiret” har identiske handicap.
I skolen kan man hjælpe inklusionsprocessen ved at tale åbnet og respektfuldt om handicappet med klassen og med klassens forældre. Vær opmærksom på, at det enkelte barn ikke kommer til at føle sig udstillet som noget specielt.
Autisme
Autisme er noget, man fødes med.
Det er en fysisk neurologisk anderledeshed. Har man autisme, har man altså en hjerne, der fungerer lidt anderledes.
Man kalder autisme for et gennemgribende handicap. Ordet gennemgribende betyder, at handicappet har betydning i alt, hvad personen med autisme tænker, siger og gør.
Mennesker med autisme er allesammen meget forskellige bortset fra nogle bestemte ting, der gælder for alle mennesker med autisme.
Mennesker, der har autisme, kan ikke lide ændringer, som hvis de fx har en aftale med nogen, der bliver syg og derfor aflyser.
Det kan være svært for en, der har autisme, at slippe forventningerne til det, der var planlagt, og acceptere, hvis det aftalte ikke bliver til noget. Det kan også være rigtig svært for ham eller hende at finde på noget andet at lave.
I dag skal mennesker helst være fleksible og kunne skifte mellem mange forskellige ting. Mennesker med autisme er ikke særligt fleksible og de har svært ved, når tingene ikke er, som de plejer at være. De har brug for grundig forberedelse, og de har brug for, at aftaler bliver holdt – gerne helt ned i detaljen.
For børn med autisme kan det altså godt være svært at lege med andre, og det kan være meget utrygt, hvis der pludselig sker noget, som ikke er planlagt, fordi de ikke bare kan regne ud, hvad der vil ske. Når man ikke kan gætte følelser, opleves andre mennesker som ret uforudsigelige, og verden kan derfor godt være forvirrende for personer med autisme.
Mennesker med autisme beskriver nogle gange sig selv som rumvæsener, der er havnet på en forkert planet. Den oplevelse har de, fordi de har meget svært ved at forstå og sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker og føler. De fleste mennesker kan regne nogenlunde ud, hvad andre tænker og føler. De fleste mennesker kan forestille sig, hvad andre mennesker vil gøre, ud fra hvad, de siger, deres ansigtsudtryk, tonefald og kropsholdning eller bevægelser. Men for mennesker med autisme er det rigtig svært at aflæse, hvad der sker i andre mennesker. På den måde kan man sige, at autisme er at være “blind for andres sind”.
Når man ikke forstår det sociale, forstår man heller ikke sociale hierarkier. Det betyder, at man ikke ved, om der er nogle mennesker, man skal behandle anderledes end andre, fx om man må afbryde sin lærer og rette ham, hvis han siger noget, der ikke er fakta. Mange opfatter det negativt, når man bliver rettet på – det er ikke fordi autister ønsker noget dårligt, når de påpeger en fejl. De er bare mege fokuserede på data og er ofte rigtig dygtige til at huske faktuelle oplysninger.
Mennesker med autisme har typisk problemer med at lægge informationer sammen til helheder, der giver mening; de fokuserer på enkelte ting ad gangen og finder glæde ved detaljen i sig selv. Fordi de fokuserer meget på detaljer, kan de godt have svært ved at forstå sammenhængen mellem to ting. De kan altså have svært ved at forstå det, andre forstår, selvom de har fået præcis de samme informationer. Har man autisme kan man bedst forholde sig til noget, der er håndgribeligt og konkret, og man er ofte utroligt gode til at overholde aftaler og regler.
Nogle mennesker med autisme kan have problemer med ting, der har med sanserne at gøre, fx lyde, lys og lugte. For eksempel kan høje lyde, bestemte dufte eller flimrende lys være svært for dem at klare. Men dette gælder altså ikke for alle, der har autisme.
Mennesker med autisme er ofte:
- Gode til at forstå systemer
- Gode til at specialisere sig
- Gode til at huske
- Ærlige og oprigtige
- Trofaste mod principper, regler, aftaler
Sig det du mener og tænker så direkte, som du kan. Undgå at “pakke noget ind”, for din klassekammerat har meget svært ved at gætte det. Mennesker med autisme opfatter tingene bogstaveligt, så undgå at bruge ironi (sige noget, men faktisk mene det modsatte). Undgå også at bruge ord med overført betydning (sig fx ikke “klap lige hesten”, men sig i stedet “slap af”, og sig ikke “dér jokkede han i spinaten”, men sig i stedet “han kom til at lave en fejl”). Personer med autisme kan godt føle sig udenfor, hvis man taler på den måde, fordi de ikke forstår det.Når du snakker med din kammerat, der har autisme, er det rigtig godt at I taler om noget konkret. Det vil være rigtig fint, at I finder noget som I begge to er interesserede i. Det er ikke så nemt for din kammerat med autisme at tale om fx vejret, der hele tiden skifter. Det er svært for en person med autisme at “small talke”, så mange af de ting man tit siger til andre – fx “Hvordan går det?” eller “Hvad så…?” vil ikke være nemt for en med autisme at snakke ud fra.
Husk at invitere din klassekammerat med autisme med til aktiviteter – også selv om vedkommende måske mange gange siger nej tak og ikke har lyst. Ligesom for alle andre betyder det noget at blive inviteret!
Fortæl din kammerat med autisme, hvis du har nogle bestemte forventninger til ham/hende. De kan ikke selv regne det ud, som de fleste andre tit kan.
Der findes oplæsningsprogrammer, som kan støtte fx i skolearbejdet, og skemaer eller tavler med billeder, der giver et overblik, kan være en stor hjælp. Generelt har mange meget gavn af billeder til at støtte forståelsen. Man kan få forskellige strukturerings-apps til sin telefon, som kan hjælpe i hverdagen. Mange mennesker med autisme kan lære meget af sociale historier. Sociale historier er korte historier med billeder, der beskriver en bestemt situation og hvad personen i situationen tænker og føler. Sådanne sociale historier kan hjælpe mennesker med autisme til bedre at forstå andre, til at lære andre måder at handle på og til fx at blive forberedt på nye ting eller ændringer.
Mange tror, at alle mennesker med autisme er nørder. Det er de bestemt ikke allesammen! Alle mennesker med autisme er forskellige, ligesom det gælder for alle andre.
Der er nogen, der mener, at autister aldrig kigger folk i øjnene – det er ikke rigtigt.
Der er også nogen, der tror, at alle autister er savante (altså, at de har ”overmenneskelige” evner som fx at kunne huske en hel bog efter at have læst den en enkelt gang, kunne regne meget svære regnestykker ud i hovedet, eller andet)
Mennesker med autisme kan have meget svært ved at forstå ting, der bliver sagt i overført betydning, ligesom de har svært ved at forstå meningen med vittigheder og ordsprog.
Smalltalk er en kilde til stor undren for mange med autisme; hvorfor bruger mange mennesker timer på at tale om noget, der ikke har noget egentligt udbytte, ikke skaber nogen værdi, og som ikke har et vigtigt formål?
Når man ikke forstår meningen med at kommunikere udelukkende af sociale årsager, bliver man desværre let marginaliseret og udstødt.
Anna, 14 år
Jeg er ikke så glad for at skulle ting jeg ikke har prøvet før eller som jeg ikke er vant til, derfor finder jeg tit på undskyldninger for ikke at gå til fødselsdag og for ikke at mødes med nogen efter skole og jeg ser heller ikke dem fra min klasse i klubben – mest fordi jeg ikke har overskud. Når jeg kommer hjem har jeg brug for at slappe af, helst i flere timer. Det er sket nogen gange at de andre ikke inviterer mig, det blev jeg ked af. Heldigvis er der mange der godt forstår at jeg mest siger nej, når jeg forklarer at jeg har autisme. Hvis man bliver ved med at invitere føler jeg mig som en del af fællesskabet og som om jeg er accepteret.
I forbindelse med fødselsdag eller legeaftale vil det være en rigtig god ting at lave en fast plan på forhånd, som eleven med autisme kan få. Husk at du ikke kan regne med, at eleven med autisme gør/forstår noget, du ikke har forberedt ham/hende på.På planen kan der fx stå:
Hvem der er inviteret
Hvornår man skal komme, og hvornår man skal gå
Om man skal have noget med – fx en gave til fødselsdag
Hvem eleven med autisme skal sidde ved siden af
Hvad der sker af aktiviteter (gerne i rigtig rækkefølge)
Hvad der serveres
O.l. Så mange detaljer, som du kender – det er med til at gøre eleven tryg ved forløbet og med til at vedkommende kan få en god dag.
Tal direkte til eleven – vær anvisende og konkret. Undgå institueringer, ironi, talemåder og ”følelses-snak”. Giv rum til pauser. Skolen er ofte et stresset sted for børn med autisme. Hvis man sørger for en synlig og tydelig struktur og hjælper barnet med at forstå og blive forberedt på ændringer, kan man nedbringe stressen. Hvis eleven med autisme har ophobet en masse stress, kan det udløse et raserianfald. Her kan det være godt at tale lavt og langsomt for at sænke elevens niveau af stress og ophidselse.
Vær anerkendende og vis tydeligt, at du er opmærksom på eleven. Forsøg at holde niveauet af stress for eleven med autisme så lavt som muligt ved at sørge for mest muligt rolige og strukturerede omgivelser. Hjælp eleven med at bygge venskaber og opbyg en personlig relation til eleven. Man kan bruge billeder til hjælp, hvis eleven med autisme fx skal vælge mellem to ting. Stopur/Æggeur kan bruges til at angive, hvornår en aktivitet begynder og slutter.
Sociale historier kan bruges til at rose og anerkende eleven, så han/hun ved, når vedkommende har gjort noget godt. De kan også bruges til at forberede eleven på forestående aktiviteter eller ændringer, så eleven er tryg ved, hvad der skal ske. Desuden kan sociale historier være en stor hjælp for eleven til at give barnet den sociale information, som de fleste børn opfanger af sig selv, men som børn med autisme ikke afkoder. Når eleven får hjælp til at forstå andres forventninger og tanker, kan han/hun lære nye færdigheder og lære at handle på andre måder.
Astma og Allergi
Allergi
Allergi er en tilstand, hvor kroppens immunforsvar reagerer på og vil bekæmpe et eller andet, man er kommet i kontakt med. Allergi kan betyde mange forskellige ting. Man kan være allergisk over for bestemte stoffer og kemikalier, som vi omgiver os med i hverdagen. Man kan fx være allergisk over for bestemte fødevarer eller over for støvmider, bestemte dyr eller tobaksrøg.
Der findes tre forskellige allergiformer: 1) kontaktallergi – eksempelvis over for nikkel, 2) fødevareallergi – eksempelvis over for mælk eller nødder, og 3) luftvejsallergi – over for blandt andet pollen.
En allergisk reaktion kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Blandt andet kan man slå ud med eksem, hæve op eller få andre reaktioner, hvis man er i kontakt med et stof, man ikke kan tåle. Når der er tale om luftvejsallergi kan øjnene ofte løbe i vand og næsen begynde at løbe.
Astma
Astma er en sygdom, hvor der er en kronisk betændelsesreaktion i luftvejsslimhinden. Betændelsestilstanden gør, at luftvejene bliver forsnævrede, og det gør luftvejspassagen gennem luftvejene mere besværlig. Man kan forestille sig, hvordan det må være, hvis man skal trække vejret gennem et sugerør.
De mest almindelige symptomer på astma er åndenød ved fysisk anstrengelse, hoste, hvæsende og pibende vejrtrækning samt besvær med at trække vejret.
Astma kan opdeles i to typer:
1) allergisk-astma og 2) ikke-allergisk astma.
Hos børn med den allergiske astma kan pollen, husstøvmider, svampe eller pelsdyr være faktorer, som udløser astmaen.
Ved den ikke-allergiske astma kan man ikke påvise nogen form for allergi.
Selv om et astmaanfald kan føles meget skræmmende, er de fleste anfald ret svage og varer ikke lang tid. Anfaldene stopper ofte efter få minutter, specielt hvis man bruger astmamedicin. Medicinen virker som regel allerede et par minutter efter inhalationen, idet den åbner luftvejene op og letter for luftpassagen. For det meste er anfaldene ufarlige, selvom de naturligvis kan være meget ubehagelige.
Vær åben og interesseret. Spørg fx ind til, hvilken betydning allergien eller astmaen har for din klassekammerat, og hvad du kan gøre for at hjælpe, hvis han/hun får en allergisk reaktion eller et astmaanfald. Vær generelt hensynsfuld ligesom over for alle andre. Brug omtanke og spørg, hvis du er i tvivl. Tænk fx over, at din kammerat måske kan få et anfald, hvis du fx sprøjter parfume i klassen, eller hvis I har dyr derhjemme, så der sidder dyrehår i dit tøj.
Der er forskellige slags medicin, som børn med astma kan bruge:
- Anfaldsmedicin: Hvis man har astma kan man få medicin, der indhaleres (ind gennem næsen) som pulver eller spray. Det virker i løbet af få minutter ved at udvide luftvejene igen og derved gøre det nemmere at trække vejret.
- Barnet kan også indånde binyrebarkhormon, som dæmper den betændelse, der er i luftvejene, og gør, at barnet ikke får så mange astmaanfald.
- Der er også tabletter (piller) med binyrebarkhormon, som kan bruges, hvis barnet i en periode har mange anfald.
Der er nogen, der tror, at børn med astma helst ikke må blive for forpustede. Dette er en fordom.
Børn med astma har ligesom de fleste andre godt af at komme ud og tumle og røre sig.
Du kan fx læse mere om astma her: Astma hos børn
Angst
Angst minder på mange måder om nervøsitet. Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og en angst eller frygt for, at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger. De fleste har oplevet at blive nervøse fx op til eksamen eller lige før en vigtig konkurrence eller fremlæggelse. Den form for nervøsitet kan være en hjælp, der får os til at yde vores bedste, men ved panikanfald, hvor man har angst, er symptomerne meget voldsommere og rigtig ubehagelige.
Rigtig mange børn, unge og voksne oplever angstfænomener. I perioder kan man være bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene eller mange andre ting. Hos større børn og unge (samt hos mange voksne) kender man til at være bange for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre. Det kaldes ofte for præstationsangst. Angstoplevelser er naturligvis ikke rare at have, men ofte går det i sig selv igen. Hos nogle børn bliver angsten dog for stor og tager magten.
Når man har angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Det er forskelligt fra person til person. Man har fx svedeture eller hænder, der ryster. Angst er en ubehagelig følelse – man er bange for, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor.
Hvis man selv har oplevet angst, kan man være en rigtig god lytter og være meget forstående over for kammerater, når de oplever at blive nervøse eller bange.
Du kan være en god kammerat ved at være, som du er over for dine andre kammerater, så din kammerat med angst ikke føler sig forkert eller udelukket fra fællesskabet. Du kan spørge og være en god lytter, hvis din kammerat med angst har lyst til at fortælle om det.
Man kan lære nogle bestemte afspændingsøvelser, som kan hjælpe kroppen til at slappe af. Det kan også være en idé at gå til kognitiv adfærdsterapi, hvor man får støtte til tænke på nogle andre måder, som kan hjælpe på angsten.Man kan også bruge mindfulness-teknikker og afslappende musik for at få ro på.
Man kan lære nogle bestemte afspændingsøvelser, som kan hjælpe kroppen til at slappe af. Det kan også være en idé at gå til kognitiv adfærdsterapi, hvor man får støtte til tænke på nogle andre måder, som kan hjælpe på angsten.Man kan også bruge mindfulness-teknikker og afslappende musik for at få ro på.
Det er vigtigt at huske, at angst ikke kan ties ihjel. “Vær ikke bange for angsten” er et digitalt univers med materiale, som kan bruges af elever og lærere fra 5.-10. klasse.Der er blandt andet små filmklip og gode råd til, hvordan du kan hjælpe.
Find det her: angstforeningen.dk/vaerikkebange
Jeg hedder Sofia og jeg har lidt af angst.Jeg oplevede første gang symptomer på angst, da jeg var 7 år gammel, og det var umiddelbart efter jeg mistede min far i en ulykke.
Noget af det, der var rigtig svært for mig, var at adskilles fra min familie, også selvom det kun gjaldt om et par timer. Det var derfor en stor udfordring at komme i skole hver dag. Jeg frygtede, at jeg ikke ville se dem igen og ja, at de simpelthen ville gå bort og ikke være der, når jeg kom hjem. Hvis jeg trods min angst tog i skole, oplevede jeg sommetider, at mit hoved fyldtes med katastrofetanker – jeg troede, at alt ville gå galt, og jeg fik hjertebanken, svedeture og kvalme.
Jeg havde en aftale med mine lærere om, at jeg altid kunne ringe hjem til min mor, hivs jeg havde brug for det. Jeg kunne altid gå på kontoret og sidde der og vente på min mor, hvis hun kom for at hente mig. På kontoret var det helt i orden, at jeg havde en af mine veninder med til at sidde sammen med mig. Det var rigtig rart at mine veninder var så søde til at trøste mig. Nogen gange var det også rart, at jeg bare kunne sidde for mig selv og prøve at slappe af. Det var lidt forskelligt. Heldigvis var mine venner rigtig gode til at forstå, at det skiftede, hvordan jeg havde det.
Jeg begyndte at gå til psykolog – til noget, der hedder kognitiv terapi. Det hjalp mig rigtig meget. Mine venner var søde og forstående over for, at jeg havde det godt med at tale med en voksen om de ting, der var svært for mig.Og så er jeg rigtig glad for, at de ikke synes, jeg var mærkelig, og at de gerne ville lege hjemme hos mig.
Hvis I har et barn med angst på besøg, er det rigtig godt at vise, at I er til stede, og at det er et trygt sted at være. Forsøg bedst muligt at gøre det på en naturlig måde, så man undgår, at barnet kommer til at føle sig udstillet, men tydeligt signalerer, at man er der, hvis der bliver brug for det.
Det kan skabe en tryghed for barnet, hvis der er en aftale om, at han eller hun til enhver tid kan komme hurtigt hjem, hvis han eller hun bliver utilpas eller får angst.
Det kan være en rigtig god idé at tage emnet ”angst” op blandt eleverne – enten som et tema eller bare, når lejligheden byder sig. Tal om de fysiske symptomer (rødmen, hjertebanken, rysten, svedige håndflader, hyperventilering osv.) som en naturlig ting, vi alle kan føle, men som nogen oplever voldsommere end andre, fordi vi har forskellige kroppe og tænker forskelligt om de ting, vi oplever. Tal også gerne om, at man netop kan tænke forskellige tanker i samme situation, og at nogle tanker gør én rolig, andre gør én angst. De tanker, der gør én angst, bygger ofte på nogle urealistiske antagelser, som man kan prøve at undersøge og få afkræftet, så man kan blive beroliget. Fortæl gerne eleverne om situationer, hvor du selv har været bange. Det kan gøre det nemmere for dem at tale om deres egen angst. Måske kan de herefter selv komme med eksempler.
Undgå at overbeskytte eleven, der har angst. Herved kan han/hun tro, at verden virkelig er farlig, og at han/hun ikke selv kan noget. Eleven skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Derfor kan det hjælpe, hvis du opmuntrer eleven til at konfrontere de frygtede situationer i stedet for at undgå dem – det kunne fx være at sige mere i timerne.
Gruppearbejde, hvor eleverne skal fremlægge for hinanden i små grupper, kan være godt til at give mod til en fremlæggelse for hele klassen. Det er rigtig godt at belønne fremskridt, mod og udholdenhed med ros. Her er det vigtigt, at eleven roses for at prøve – ikke for at lykkes.
Mange børn har desuden rigtig stor gavn af at lære afslapningsøvelser, som kan give ro.
ADHD
ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, og det er en tilstand, der giver problemer med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet.
Man kan ikke se på folk, at de har ADHD, men det betyder, at deres hjerne fungerer anderledes. Nogle eksperter mener, at når man har ADHD, så bearbejder hjernen information anderledes, end den gør hos de fleste andre mennesker. Nogle sammenligner det med en dårlig telefonforbindelse, hvor de forskellige dele af hjernen forsøger at snakke sammen, men linjen er fyldt med støj, så beskederne ikke når frem.
Opmærksomhedsvanskeligheder viser sig fx ved, at man har svært ved at koncentrere sig om en opgave eller i leg, at man ofte glemmer aftaler og ting i hverdagen, at man sjusker eller overser detaljer, at man ikke synes at høre efter, hvad der bliver sagt, og at man let bliver afledt af alt muligt, der sker omkring en eller af sine egne tanker og idéer.
Impulsivitet viser sig fx ved, at man svarer, før spørgsmålet er stillet færdigt, at man har svært ved at vente på sin tur, at man afbryder andre, og at man handler, før man har tænkt sig om. Man kan komme til at gøre eller sige ting uden at stoppe op og tænke over, om det nu er den bedste beslutning
Aktivitetsforstyrrelser er opdelt i to:
Man kan enten være hyperaktiv, og så kan man have svært ved at holde hænder og fødder i ro og at sidde stille på en stol. Hyperaktive synes at være i fulde omdrejninger og snakker ofte meget.
Man kan også være hypoaktiv, og det betyder, at man kan have svært ved at komme i gang, at man dagdrømmer meget, og man kan være mere indadvendt. De hypoaktive har ofte den diagnose, der kaldes ADD.
Derudover er mange med ADHD også præget af stærke følelser, som kan være svære at styre. Man kan det ene øjeblik være meget glad, det næste dybt ulykkelig eller vred.
Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle andre, og de har forskellige styrker og ressourcer.
Mange med ADHD er gode til at snakke med andre. De kan være gode til at sætte gang i ting og de kan være spontane, sjove og gode til at finde på idéer, som andre aldrig ville komme i tanke om.
Din klassekammerat med ADHD kan også være god at spørge, hvis du gerne vil have en ærlig mening om noget.
Der er nogen, der tror, at mennesker med ADHD ikke er lige så intelligente som alle andre. Dette er en fordom. At have ADHD betyder ikke, at man ikke kan være meget intelligent.
Nogen mener, at ADHD skyldes faktorer i miljøet, dårlig opdragelse eller omsorgssvigt. Dette er ikke tilfældet. ADHD skyldes, at hjernen fungerer på en lidt anden måde end hos de fleste.
Det er en fordom, at mennesker med ADHD ikke kan sidde stille. Det er ikke alle med ADHD, der er fulde af energi og ”hænger i gardinerne”. Man kan godt have en form for ADHD med opmærksomhedsforstyrrelse, hvor man ikke har så mange problemer med impulsivitet og hyperaktivitet. Denne form kalder man så for ADD – (her er h’et fjernet, fordi der ikke er hyperaktivitet).
Du kan gøre meget for at gøre livet lettere og bedre for dine venner eller klassekammerater med ADHD.
Dine kammerater med ADHD kan komme til at gøre ting, fordi de glemmer at tænke sig om. Det er ikke, fordi de er ude på at gøre andre kede af det, men de er måske bare forvirrede over, hvad det er meningen, de skal gøre. Derfor får de ofte skældud og bliver måske holdt udenfor, fordi andre tror, at de gør ”dumme” ting med vilje. Nogle gange kan man hjælpe ved at stoppe dem, hvis man kan se, at de er på vej til at gøre noget, de kan få skældud for.
Det er også vigtigt, at du siger fra, hvis din klassekammerat eller ven med ADHD gør eller siger ting, der sårer dig, men tænk over at gøre det på en pæn måde. Du kan f.eks. starte med at sige; ”måske har du ikke tænkt over det, men…” eller ”du gjorde det nok ikke med vilje, men jeg blev ked af det da…”.
Hjælp også dine klassekammerater med ADHD ved at fortælle eller vise, hvad de skal gøre, eller hvilke opgaver de har i gruppen, hvis I f.eks. har gruppearbejde.
Husk, at hvis man har ADHD, kan man have rigtig meget rod i hovedet, fordi det er enormt svært at regne ud, hvad det er, man skal, hvis det ikke er sagt eller skrevet meget tydeligt.
Strukturelle og visuelle systemer
Mange med ADHD har brug for støtte til at skabe struktur. Voksne kan hjælpe med god struktur ved at lave faste rytmer og rutiner, lave faste planer for aktiviteter og opgaver og hjælpe med at prioritere dem. Mennesker med ADHD er ofte visuelt stærke. Det betyder, at de er gode til at bruge deres øjne. Der findes forskellige visuelle systemer, som er med til at hjælpe arbejdshukommelsen og koncentrationen.
Der er mange muligheder for at guide visuelt. Man kan f.eks. bruge whiteboard, billeder, symboler og tekst til at vise rækkefølgen af aktiviteter og vise hvor lang tid, de tager.
De fleste har en mobiltelefon, og på den kan voksne hjælpe med at skrive aftaler og opgaver ind i kalenderen, skrive huskenoter og sætte alarmer som påmindelser. På den måde skabes der overblik og forudsigelighed. Der findes også et hav af Apps til smartphones, men det er vigtigt, at der er en voksen, som bruger tid på at vejlede den, der skal anvende dem. Ellers kan det være meget svært at huske at bruge dem ordentligt.
Vibrerende armbåndsur og Time Timer
Mange med ADHD har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet eller opgave vil tage. De kan godt klokken, men har ofte svært ved at fornemme, hvor lang tid fx et kvarter egentlig er. Det kan bl.a. betyde, at de har svært ved at komme til tiden og at overholde deadlines. De kan have gavn af at bruge en såkaldt Time Timer, der hele tiden viser, hvor lang tid der er tilbage af en aktivitet eller pause, eller hvornår en ny aktivitet begynder. Det kan også hjælpe til at gøre det nemmere at omstille sig til det næste, man skal i gang med.
Redskaber til at afhjælpe uro
Mange med ADHD har problemer med uro i kroppen, som de bruger meget hjernemæssig energi på at forsøge at holde nede. Det kan gøre det svært at koncentrere sig om eksempelvis det, læreren siger ved tavlen. Har man uro i kroppen, kan man have behov for hjælpemidler, der kan give afløb for uroen på en måde, der ikke forstyrrer andre.
Særlig pude, bevægelige stole m.m.
Har man svært ved at sidde stille, kan man prøve med en kuglepude eller en stol med mulighed for bevægelse. Der findes også taburetter som gør det muligt at bevæge benene uden at det forstyrrer andre.
Dimseting og tangles
For nogen kan det hjælpe at have noget at beskæftige hænderne med, mens de skal sidde stille og lytte. Det kan være noget at pille ved som f.eks. en rosenkrans, putty (særlig modellervoks) eller såkaldte tangles.
Redskaber til at udelukke støj
Nogle elever med ADHD bliver meget påvirket af lyde og afledes ved den mindste summen fra andre klassekammerater. De har ofte gavn af at bruge høreværn eller at lytte til stille musik i høretelefoner, når de skal koncentrere sig om en opgave.
Medicin
Nogle børn og unge med ADHD tager medicin, som afhjælper en del af deres symptomer. Der findes forskellige slags, og det betyder, at nogen tager medicin flere gange om dagen, mens andre kun tager det morgen og aften eller en gang i døgnet. Et barn med ADHD kan have behov for at blive mindet om medicintider eller at få hjælp til at sætte tidspunkter ind i telefonen, så den bipper, når medicinen skal tages.
Du kan søge mere viden om ADHD og rådgivning m.m. på ADHD-foreningens hjemmeside www.adhd.dk
Tilde går i 7. klasse. Hun sidder sammen med Siri fra klassen og laver danskopgaver. Hun har lidt svært ved at forstå, hvordan man sætter kommaer. Det har Siri helt styr på. Tilde arbejder godt sammen med Siri, som er rigtig god til at forklare det, læreren lige har sagt ved tavlen. Til gengæld er Tilde rigtig god til at komme på kreative forslag til de eventyr, de skal skrive, og hun er god til at fordybe sig i ting, som hun synes er spændende. Tilde har ADHD og har svært ved at huske det, som læreren lige har gennemgået, og det er også rigtig svært for hende at få det hele med, når læreren siger noget ved tavlen. Hun er glad for, at hun kan arbejde sammen med Siri, for efter hun er begyndt at arbejde sammen med hende, føler hun sig mere med i klassen. Det er også med til, at Tilde prøver ekstra meget at følge med og gøre sig umage, når hun er i skolen.
I en klasse har forældrenes fællesskabsfølelse stor betydning for elevernes holdninger til hinanden.
Mange forældre mangler viden om ADHD, og de har derfor ingen forståelse for, hvorfor et barn med ADHD i klassen handler, som det gør. De får kun chancen for at forstå og støtte inklusionen, hvis de kender barnets særlige behov. Åbenhed blandt forældrene er derfor vigtig. Skolen kan opsætte rammerne for et trygt forældrefællesskab, men alle forældre skal interessere sig for at gøre en indsats og tage del i ansvaret for klassefælleskabet. Det kommer ikke af sig selv.
Her kan I læse eksemplet på et brev fra Martin og hans forældre. Martin har ADHD, og han og hans forældre vil gerne være åbne omkring det. Til det, har de brug for hjælp fra de andre forældre i klassen.
‘Hej – jeg hedder Martin
Jeg går i 4.a sammen med dit barn. Jeg har gået i klassen siden sommerferien, og jeg er rigtig glad for klassen.
Vi har lavet denne seddel for, at I kan lære mig bedre at kende og forstå, hvorfor jeg nogle gange gør, som jeg gør. Jeg har en diagnose, der hedder ADHD. Det er en opmærksomhedsforstyrrelse, som giver mig koncentrationsbesvær og gør mig hyperaktiv og impulsiv. Man kan ikke se på mig, at jeg har ADHD. Folk tror nogle gange, jeg er uartig, men det er jeg faktisk ikke (altid).
ADHD giver mig uro i kroppen og gør, at jeg siger noget lige ud eller har svært ved at stoppe med at gøre en ting. I klassen har jeg problemer med at sidde stille og arbejde, men lærerne hjælper mig med at huske på, hvad jeg skal. Nogle gange får jeg lov at løbe en tur rundt i skolegården midt i timen, fordi jeg bliver urolig og udmattet af skolearbejdet.
Jeg gør, hvad jeg kan for at følge reglerne, men det er nogle gange hårdt arbejde, og jeg bliver ret træt. Jeg kan godt blive forvirret og skal have ting at vide flere gange. Jeg kan godt lide, når jeg ved, hvad der skal ske i løbet af dagen og i frikvartererne – det gør mig mere rolig.
Jeg opfanger mange flere indtryk omkring mig end andre børn og har nogle gang bare brug for at sidde med høreværn på, spille et spil eller se tv i fred og ro.
Jeg er god til tal, at spille fodbold og at lege med mine kammerater. Jeg tror også mine klassekammerater synes, at jeg er en god kammerat.
Det ville være dejligt, hvis I kunne bruge et par minutter på at forklare mine klassekammerater om mig og ADHD. Sig også, at de ikke må være bange for at stille mig spørgsmål eller tale med mig om det – på den måde undgår vi drillerier.’
Lege-/spisegrupper
Mange steder har man stor succes med at indføre legegrupper i de yngste klasser og mad-/spisegrupper i de ældre klasser. Idéen med lege- og spisegrupper er, at alle børn inddeles i tilfældige grupper af 4-5, som over nogle måneder skiftevis tager på besøg hos hinanden. I grupperne bliver børnene sat i et fællesskab, som de ikke selv har valgt. Forældrene hjælper dem med nye relationer og til at lære nogen fra deres klasse at kende, som de måske ellers ikke kender så godt. Når et barn med ADHD skal indgå i legegrupper, er det godt at forberede barnet på, hvem det skal hjem til, og hvad de kan/skal lave i gruppen. Uvished og uforudsigelighed kan nemlig godt gøre børn og unge med ADHD meget utrygge og stressede. Informationen om, hvad der skal ske, kan gives til barnets forældre, men man kan også selv henvende sig til barnet med ADHD og guide ham eller hende. På den måde kan forældre være med til at gøre dagen til en succes for alle. Det samme gælder ved fødselsdage.
Fysisk indretning af klasselokalet
Elever med ADHD overstimuleres hurtigere end andre elever. Nogle er let afledelige og kan ikke koncentrere sig om at løse en opgave, hvis de sidder i et stort åbent lokale, hvor andre snakker i baggrunden. Nogle bliver påvirkede af belysning og lugte. Ved at gøre sig overvejelser omkring klasselokalets indretning, kan man hjælpe til at afgrænse og undgå overstimulering. Man kan fx sætte tennisbolde på stolebenene, så de ikke skramler, når de rykkes ud og ind, eller man kan indrette et ”stillerum” i et tilstødende lokale, en afskærmet krog i selve klasselokalet eller lave en aftale med eleven om at bruge skolens bibliotek. Der kan eleven med ADHD trække sig tilbage, når der er særligt behov for ro til at løse en opgave, eller når eleven har brug en pause fra de mange indtryk, de har så svært ved at sortere i.
Tydelig og konkret kommunikation
Vær konkret og skræl sproget for overflødigt indhold. Tal tydeligt med korte præcise sætninger. Spørg til om eleven lytter og lad gerne eleven fortælle, hvad I har aftalt. På den måde får du en fornemmelse for, om eleven har opfattet, det du har sagt. Undlad ironi og sarkasme. Mange med ADHD er meget konkret tænkende og opfatter det, du siger, bogstaveligt. Undlad også at bruge upræcise ord fx ”måske” eller ”senere”. Sæt i stedet et konkret tidspunkt for, hvornår en aktivitet starter, eller hvornår du kan svare på spørgsmålet – og sørg for at overholde det.
Positivt sprogbrug
Alt for mange børn og unge med ADHD oplever ofte at blive afvist og at få skældud. Du kan som skolelærer eller pædagog arbejde på at give positiv feedback, også selvom det nogle gange er en udfordring. Din indstilling, tilgang og måde at tale til og om eleven på har kæmpe stor betydning for, om eleven påvirkes i en positiv eller negativ retning. Husk på, at frustrationer hos barnet eller den unge med ADHD er udtryk for vanskeligheder. Det kan være vanskeligheder med at tolerere ændringer eller skift, at forudsige eller overskue situationer, at udskyde sine behov, at fastholde sin opmærksomhed eller at hæmme sine impulser og sit temperament. Tænker du som voksen i klassen: ”Hun skaber sig og råber højt, fordi hun er hysterisk og ønsker at prøve grænser af”, så styrer det din reaktion i én retning. Din reaktion bliver en anden, hvis du tænker: ”Der er noget i den her situation, der frustrerer Sille så meget, at hun ”overloades” og reagerer ved at råbe op. Lad os finde ud af hvad det er, så vi kan undgå det en anden gang”. Du kan som lærer eller pædagog fokusere på at forstærke konkret, positiv adfærd og samtidig støtte eleven i at træne vigtige og sociale kompetencer.
Som voksen bør man derfor:
- Være tydelig og klar i sine beskeder til eleven med ADHD
- Altid beholde ansvaret for situationen og være anvisende i sin kommunikation
- Afholde sig fra at skælde ud, bebrejde og irettesætte, når man vil korrigere en adfærd
- Bruge en anvisende, positiv kommunikation, hvor man opmuntrer, anerkender og roser eleven. Det kan f.eks. være anerkendelse for at forsøge noget eller for de små ting, der lykkes.
Høretab
Høretab betyder, at man ikke kan høre alle de lyde, som mennesker med normal hørelse kan høre.
Høretabet kan gøre, at der er nogle bestemte stavelser og lyde, som er svære at høre. Fx bliver konsonanter med et højt toneleje, som f, s og t, nemt overdøvet af høje vokaler med et lavere toneleje som a, o og u.
Har man høretab er det svært at høre, hvis personer hvisker. Det kan også være svært at høre musik og se film med samme lydstyrke som andre.
1-2 ud af 1000 nyfødte børn har høretab og ved fireårsalderen har ca. 3 ud af 1000 børn høretab. Kun en lille del af børnene med høretab er helt døve, og ca. 95% af alle børn med høretab har talesprog og går på almindelige skoler. De fleste børn med høretab bruger høreapparater. Nogle bruger et særligt apparat, der hedder CI (Cochlear Implant). Et cochlear-implantat er et elektronisk medicinsk udstyr, som erstatter det ødelagte, indre øres funktion. I modsætning til høreapparater, som forstærker lyde, udfører cochlear-implantater arbejdet for ødelagte dele i det indre øre (cochlea) ved at sende lydsignaler til hjernen. Et barn med CI har muligheden for at lære at høre, blive god til at lytte og udvikle et talesprog. Det er dog afgørende, at barnet modtager specialiseret genoptræning.
Selvom man har et høreapparat eller et CI, så hører man ikke ligeså godt som alle andre. Måske går det fint nok, når der er to, der taler sammen. Men det er ofte svært at høre, når flere taler samtidig eller når der er støj i klassen.
Når man har et høretab, så kan man også godt blive mere træt, fordi man bruger en masse energi på at lytte og forstå.
Hvis du har en klassekammerat med høretab, så skal din klasse og undervisningen indrettes på en måde, der er god for alle: Klasseværelset skal lyddæmpes, så den støj der er, generer mindst muligt. F.eks. kan man sætte tennisbolde under stolene, så de ikke larmer så meget.
Nogle børn med høretab bruger noget, der hedder FM-udstyr. Det betyder, at læreren, og måske også eleverne, taler i en mikrofon, og der er kun én, der må tale ad gangen. På den måde skabes der taledisciplin og ro, der er til gavn for alle i klassen.
Når man har høretab, har man mulighed for at komme på hørelejr og møde andre børn med høretab. Det er ret fedt.
Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der har høretab. Det er ikke sandt! Høretab findes i alle aldre. Heldigvis kan mange blive godt hjulpet med høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Men det er stadig vigtigt at tage hensyn.
Nogle børn med høretab hører så godt, så de ikke behøver at kigge på den, der taler. Andre har brug for at mundaflæse, derfor er det vigtigt, at de kan se dit ansigt. I frikvartererne kan det nogle gange være svært at høre alt, fx regler i lege, så hjælp din kammerat med høretab ved at forklare regler i legene.
Hvis du er sidekammerat til en elev med høretab, så kan det være en stor hjælp, at du gentager, når der er noget, som din kammerat med høretab ikke har hørt. Tal tydeligt og ikke for hurtigt, lad være med at råbe.
Husk også ikke at tale i munden på hinanden, være stille og følge lærerens regler. Det gør det godt at være i klassen for alle elever.
Hvis eleven med høretab har FM-udstyr, så er der kun én, der må tale ad gangen. Det er godt for alle i klassen. Nogle elever med høretab har ekstra støttetimer. Nogle klasser har det, der hedder et Sound Field anlæg, der får lærerens stemme til at lyde højere for alle i klassen.
Måske er der en talehørepædagog på skolen, der kan lære hele klassen noget om høretab og kommunikation. Det er virkelig spændende. Du kan få demonstreret, hvordan et høretab opleves.
Det er vigtigt, at du som lærer ved noget om høretab, og hvordan man bedst kompenserer for det. Rigtig mange af tingene, som hjælper elever med høretab, er faktisk til gavn for alle. Fx skal klassen være lyddæmpet, så støj generer mindst muligt.
Mange forældre til børn med høretab har rigtig meget viden om handicappet, som de gerne vil dele, så tøv ikke med at spørge.
Nogle forældre vil også gerne være ansvarlige for høre-teknikken i klassen.
- Det er afgørende vigtigt med en god klasseledelse, så der er ro og orden.
- Placer eleven rigtigt, så han/hun har godt udsyn til både dig og de andre elever.
- En stol med drejesæde kan være til gavn, så eleven lettere kan rette sig mod den, der taler.
- Vær klar over, om eleven støtter sig til mundaflæsning.
- Find ud af om eleven hører dårligt på begge ører.
- Vær opmærksom på, om eleven med høretab har hørt og forstået, hvad de andre elever siger.
- Vær opmærksom på om elevens høretab kræver ekstra støtte og tænk over, hvordan eventuelle støttetimer bruges bedst.
- Husk at børn med høretab er forskellige, ligesom alle andre børn.
- Brug ekspertisen fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Center for Høretab, Høreforeningen eller VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet).
Få evt. besøg af en ekspert i klassen. - Dygtiggør dig på området; snak med din skoleleder om dette.